Rødderne i Vangede rækker armen ud

Frivilligpaadansk

 

 

 

 

 

Ungdommens Røde Kors

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rødderne i Vangede

 

Rødderne i Vangede rækker armen ud

 

I Vangede har Grundtvig Højskole, Gentofte Kommune og Ungdommens Røde Kors samarbejdet om at give byens unge et

nyt image og skabe dialog mellem unge og ældre. Det foregik en lørdag i oktober med tacklinger, store smil, DJ-musik og lam på grillen.

 

Drenge og unge fyre i alle højder, aldre med forskellige baggrunde løber rundt på asfalten efter den gule bold.

Flere af dem i en t-shirt med teksten ”I <3 Vangede”. Her er ingen kære mor, kun fodboldtacklinger. Og en duft af grillet lam.

 

Ved siden af står et par mørkhårede drenge på syv-otte år i Barca-trøjer og øver sig i at jonglere med en bold.

En ældre herre spiller med – til drengenes store morskab. De skal prøve at bryde grænser og skabe dialog.

 

Vi er i gården til et plejecenter i Vangede, hvor Grundtvig Højskole i samarbejde med Gentofte Kommune og

Ungdommens Røde Kors har arrangeret ”Street it” – en dag med fodbold, leg, snak og mad, der skal prøve at få

Vangedes ungdom og de andre beboere tættere på hinanden.

 

Væk med dårligt rygte

 

”De unge her i Vangede, måske især dem der ikke er danskere, har ikke noget godt ry. Mange ser dem som nogle

rødder og har ikke rigtig nogen kontakt. Det vil vi gerne lave om på. Vi vil hjælpe dem på vej, så de nu har noget at

være sammen om og kan arbejde videre fra”, fortæller Stine Egstrand på 21 år.

 

Med hjælp fra kommunen og med stor hjælp fra Ungdommens Røde Kors blev det til en dag med det, de unge bedst kan

lide, nemlig fodbold. Omkring 400 mennesker kiggede forbi. Der var fodbold turneringer, opvisning fra europamestrene i

street soccer, rollespil, hoppeborg, borgmesterbesøg, lammekølle på grillen og musik fra DJ Noize.

 

Det har været en kæmpe succes. Folk mødte hinanden på tværs af alder, sprog og baggrund. Der har været så mange

smilende ansigter og glæde.

 

 

Teksten er en bearbejdet version hentet fra Dansk Røde Kors hjemmeside

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Copyright Københavns Sprogcenter © All Rights Reserved