Et stråtag

Frivilligpaadansk

 

 

 

 

 

Frivillig hos Folkekirkens Nødhjælp

 

 

 

 

 

 

 

 

Et stråtag,- fordi man tager sig af hinanden i Malawi

 

Anne Katrine Haase er volontør i Malawi og bor hos en værtsfamilie i en lille landsby. Hun har i hendes første uge i

Malawi besøgt en gammel dame i området, som ikke kunne lægge nyt stråtag på hendes hjem. Anne Katrine og de andre

unge danskere hjalp til i selskab med Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartnere i Malawi.

 

Malawi er et land i det sydøstlige Afrika. Her er jeg lige nu volontør for Folkekirkens Nødhjælp.

For nogle uger siden ankom vi til landet og vi lavede vores første projekt sammen med Folkekirkens Nødhjælps

samarbejdspartnere i området.

 

Tørret hø som tag på huset

"Mzungu!" råber alle børnene efter os, da vi ankommer til landsbyen "Robert Four" i det vestlige Malawi. "Mzungu"

betyder "hvid mand" på chichewa - et af de officielle sprog i Malawi. Sammen med 8 andre unge danske volontører

fra Folkekirkens Nødhjælp skal vi lægge nyt tag på en ældre kvindes hus i denne landsby. Det er vores første besøg i

en malawisk landsby og vi kan hurtigt mærke, at vi er et sjældent syn her.

Taget er, som de fleste tage i landsbyerne i Malawi, et stråtag og hendes var af meget dårlig kvalitet. Så vi byggede et

nyt tag til hende. Træet var råddent og det samme var det tørre græs på taget. Da vi forlader landsbyen om aftenen, kan

vi stolt se på et nyt flot stråtag på toppen af hendes lerhus.

 

Et tag - fordi vi tager os af hinanden

Mary William, som kvinden hedder, fortæller os at uden os, ville taget ikke have holdt henover den næste regnsæson.

Derfor er hun meget taknemlig for vores hjælp. Men vi kan ikke tillade os at tage æren for taget. For alle i landsbyen

med til at hjælpe. Selv de allermindste børn hjalp med at samle strå sammen. Vi så, hvordan man tager sig af hinanden

her i Malawi.

 

Med alt den hjælp fra folk i landsbyen, kan vi mærke at Mary William er en respekteret kvinde og det er da også en

del af kulturen i Malawi at have respekt for de ældre mennesker. Hun er så gammel, at hun ikke længere selv kan huske

sin alder og så er hun samtidig handikappet. Alligevel passer hun sine 5 børnebørn, som bor i huset, da deres forældre er døde.

De andre mennesker i landsbyen hjælper hende med at passe og få lavet mad til alle 5 børn, som alle er under 11 år.

Projektet i landsbyen var en del af vores introforløb i Malawi, inden vi alle skulle ud og bo hos lokale familier i landsbyer

over hele Malawi. Her skal vi bo i 3 måneder.

 

26.11.2013 af Simon Stagis Nielsen Anne Katrine Haase

 

 

Teksten er en bearbejdet version hentet fra Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside

 

 

 

 

 

 

 

 

Copyright Københavns Sprogcenter © All Rights Reserved